Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger. Notater

• Når emnet er børn og kultur, er det vores forestillinger om børn, om kultur, om barndom, børnekultur, børns kultur, børneperspektiv og børns perspektiv, der er på spil.
• Der er globalisering, aftraditionalisering, æstetisering og øget selvrefleksivitet involveret i disse samfundsmæssige og kulturelle forvandlingsprocesser.
• Fremtil 1980'erne havde kulturinstitutioner og udannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforestillinger, der knyttede sig til forvaltningen af det.
• Uddannelsessystemet betragter de æsteske fag som middel til dannelse
• Der var fokus på viden om og rationel tilgang til kunst, en kvalificering af subjektive meninger og holdninger
• Kunst for børn er pædagogiske tilrettelagt i forhold til alder, modenhed og udviklingstrin
• Fra 1980'erne brydes monopoler og æstetiske teknikker, udtryks- og kommunikationsformer bruges i hverdagen. En ikke-institutionaliseret hverdagskultur breder sig som et parallelt frirum mellem tidligere institutionsmonopoler.
• Thomas Zieher: fra 1980'erne finder en kultur, men ikke social, frisættelse sted
  • social institutionalisering der, fra børnene er ca et år, omfatter deres socialiseringsprocesser  med pædagogiske ogkke blot  didaktiske målsætninger og intentioner
• De nye barndomsbetingelser er et skift af sociale arenaer - vuggestuer, børnerhaver, fritidshjem, voksenstyrede aktiviteter.
• Det æstetiskes betydning i børns kultur spiller en større rolle for socialiseringen end institutionens pædagogiske og didaktiske læreprocesser.
• Børn skulle have kunstnerisk eller pædagogisk hjælp til selvhjælp - unge kunne selv.
• Den kulturelle frigørelse synliggør, at der er forskel på børnekultur, som er en professionel formidlingskultur og børns kultur, som er de måder, børn tager hverdagskulturen i brug på. Der er flere lighedstræk mellem børns og unges kultur end tidligere antaget
• Det er ikke blot børns sociale betingelser, der har ændret sig, deres kulturelle muligheder, der har undergået storeforandringer.
• i 50’erns barndom legede børn i flokke på kryds af alder på gader og stræder, i baggårde, m.m.
• i det 21. århundrede er legene rykket indendør. den mediemæssige udvikling har sikret de æstetiske udforldelsesmuligheder og kommunikationslinjer, som den sociale udvikling har bremset.
• Børns kultur er en kultur, der til daglig omås æstetisk symbolske udtryksformer.
• Både børnekulturen og skolekulturen er ude af trit med børns og uunges kultur og med den multimediekultur, de befinder sig i.
• Hvor kultur i begyndelsen af det 20. århundrede var knyttet til det kendte, er det i slutningen af det århundrede knyttet til det ukendte.
• Det børnekulturelle systems formidlingstradition: skal hæve børn ud af sanse- og følelsesillusioner og give dem redskaber til at tænke og argumentere med. føre de kulturløse ind i kulturen og give dem muoighed for at kunne vælge det gode og fravælge det dårlige.
• Børn er ikke blot becommings men opfattes idag om beings
• børneperspektiv er et sæt af teorier, begreber og metoder, som voksne tager i brug for at kunne nærme sig  børns perspektiver.
• Det antropoligiske kulturbegreb synliggør børns kultur og deres kulturelle fortolkningsfællesskaber.
• Kernen i “leg” er sjov. Den undslipper os, hvis vi bestemmer leg som en subkultur, som et udviklingsinstrument eller ser den gennem mulige nyttefunktioner.
• De autoteliske kulturer knytter sig til fritid og kulturliv
• børnskultur er en autotelisk kultur, en metakultur

opgave 3 - børnes vittigheder

Overvej i gruppen, hvordan I med jeres nuværende viden og oplevelser fra indsamlingen af vittigheder kan arbejde med børns mundtlige legekultur i en institution. I jeres diskussion kan I tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Nedskriv undervejs jeres refleksioner. Det skal altså ikke være et ”forkromet færdigt produkt”, I afleverer – men overvejelser omkring:

1. Institution. Hvilken type institution forestiller I jer: Vuggestue, børnehave, SFO… eller kunne denne viden også anvendes i forhold til specialområdet?

Vi vælger en sfo.

2. Målgruppe: Børnenes alder, sproglige formåen, fysiske eller psykiske handikap

Vores målgruppe er børn i alderen 6-12 år, de kan være tosprogede, med/uden fysiske         handikap. Psykiske handicaps kan påvirke at barnet ikke er på sin egentlige alder         mentalt og dermed ikke forstår den humor, de jævnaldrene børn har. Her kan der være         en risiko for, at et barn med psykiske handicaps bliver brugt af de lidt større/eller         andre børn, som en form for “pauseklovn” og derved er en del af de andre børns humor     - uden at barnet er klar over dette. Har barnet derimod en nedsat sproglig formåen,         hvad enten dette skyldes tosprogethed eller psykisk handicap, forstår barnet muligvis         godt vittigheder, men er muligvis ikke en ørn til at fortælle selv.

3. Hvad ville I arbejde med (f.eks. børns egne vittigheder……men gerne andre ideer).

 Vi arbejder med børns vittigheder.

4. Hvordan ville I arbejde med det?
• Hvordan ville I motivere børnene(målgruppen) til at deltage i ”aktiviteten”? – hvordan ville I inddrage børnenes(målgruppens) egne ønsker og interesser i aktiviteten?
• Ville I f.eks. nedskrive børnenes(målgruppens) vittigheder og lave en lille ”vittighedsbog”? Eller optage dem som lyd (og evt. lægge lydoptagelsen på institutionens computer – således at børnene kan ”genhøre” optagelserne)? Optage video?
• Andre ideer?

Man kunne finde ud af om der er nogle børn, som kan nogle vittigheder, og så dele         børnene ind i mindre grupper, hvor der mindst er et barn som kender til vittigheder.         Når der er mindre grupper af børn, er det nemmere at holde på børnenes koncentration     omkring emnet eller den aktivitet man sætter gang i. Jeg vil mene, at når der er et         barn der fortæller vittigheder, og barnet får positiv respons på det fra pædagogen,         motivere det de andre børn til at deltage i snakken om vittigheder. Pædagogen kunne         sammen med børnene lave en kollage, hvor vittighederne bliver skrevet ned og             børnene tegner en tegning, der passer til den vittighed, de har fortalt. De kunne så         blive udstillet et centralt sted i SFO’en.

I kan aflevere overvejelserne som et Word dokument eller en PowerPoint – eller som indlæg på jeres blogs, gerne ledsaget af billeder, lyd eller video.

Gruppe: Olli, Morten, Camma og mig

Gakkede gangarter, vilde vitser og rallende råb!

Kan leg, læring og udvikling forenes?

Læreplanen skal omfatte kulturelle udtryksformer og værdier. Kulturelle udtryksformer er ikke kun de klassiske kunstneriske udtryksformer, men børnekultur fineres som: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn

Børns kultur omfatter alle udtryksformer de anvender i hverdagen for at give mening her og nu.

Der lægges mindre vægt på den voksenstyrede læring i teksten. Derimod mere på børns egen tilegenelse af læring gennem estetisk leg og oplevelser.

Den rene børne kultur skabes som er uden voksen indflydelse. Ved at børn får lov til at opleve dette, opnår deen vilje til læring. Det føles godt at have en god oplevelse, og børn vil automatisk selv opsøge at få flere oplevelser med estetisk karakter.

Børn bliver i den leg og samvær med andre bevist om deres egen identitet og bliver til reflekterende individer. De vil være selv opsøgende til ny viden, da det er dem naturligt og en fornøjelse – de vil skabe deres egen børnekultur.

Børns vitser

Situation: Middag hos min søster, svorger og deres to børn på hhv. 6 og 10 år.
Ham på 10, fortæller en vits, han har hørt i skolen, hvorefter jeg spørger ind til, om han kender andre vitser. Den yngste kommer også på banen.


Hvad gør tarzan hvis han vil vide hva klokken er?

Han går i urskoven 

Hvorfor kan en hest ikke være elektrikker
Fordi den taber pæren

Hvorfor græder synålen?
Fordi den har fået noget i øjet.

Hvorfor gik hønen over vejen??
Fordi den skal over på den anden side.

Ham på 6:

Hva får man hvis man blander en hund og en bussemand
En snothvalp

Hvad får man hvis man parrer "Kaj og Andrea" ?
Fuglefrø